Brøndby Kommune

Alle nyheder

Fremtidens ældrepleje: Et håbefuldt blik fremad

Fremtidens ældrepleje: Et håbefuldt blik fremad

Når vi ser på fremtidens ældrepleje, er der mange grunde til håb. Vi står overfor en tid, hvor ældreplejen i højere grad vil være præget af værdighed, faglighed og selvbestemmelse. Værdighed betyder, at de ældre skal behandles som individer og ikke bare som en opgave i et system. De skal i højere grad have mulighed for at bestemme over deres egen hverdag, hvilket giver en følelse af kontrol og respekt. Den nye ældrelov fra Folketinget er også på vej og vi forbereder os i kommunen på det mere konkrete indhold. En vigtig udvikling er arbejdet med faste tværfaglige teams i ældreplejen. Når plejepersonalet arbejder i faste teams, skaber det kontinuitet og tættere relationer til de ældre. Det betyder, at plejerne kender både de ældres individuelle behov og deres livshistorie. Denne kontinuitet giver ikke kun bedre pleje, men skaber også et stærkere forhold, hvor de ældre føler sig trygge og værdsatte. Teknologi vil også spille en rolle. Smarte hjælpemidler og digitale løsninger kan øge trygheden og give de ældre mere frihed til at leve selvstændigt. Teknologien skal dog understøtte den menneskelige kontakt, ikke erstatte den. Det er vigtigt, at vi bruger teknologi til at aflaste plejepersonalet, så de kan fokusere på den omsorg, der betyder noget. Der er også håb i, at vi kan styrke rekrutteringen af plejepersonale. Ved at tilbyde bedre arbejdsvilkår, løn og muligheder for efteruddannelse kan vi tiltrække flere dygtige medarbejdere til ældreplejen. Når vi investerer i vores plejepersonale, investerer vi i bedre pleje for de ældre. De gode historier skal være med til at få flere til at vælge velfærdsfagene til. Pårørende spiller en central rolle i ældres liv, og deres involvering i plejen er vigtig. Vi skal sikre, at pårørende får støtte og de rette redskaber, så de kan være med til at skabe et stærkt netværk af omsorg omkring de ældre. Ligeså gælder det med frivilliges ekstraordinær hjælp og indsats. Fremtidens ældrepleje kan blive en ærefuld og værdig oplevelse for både de ældre og deres plejepersonale. Med faste teams, bedre arbejdsvilkår, teknologiske løsninger og stærkt fællesskab er vi på vej mod en fremtid, hvor ældreplejen lever op til endnu højere standarder af værdighed og omsorg. Hajg ZanazanianFormand Social & Sundhedsudvalget  

Kvindernes Internationale Kampdag

Kvindernes Internationale Kampdag

Kom og vær med, når vi fejrer kvindernes internationale Kampdag. I år sætter vi fokus på "Kvinder i Kommuner og Regioner" med spændende oplæg og debat om kvinder i lokalpolitik, politisk engagement og ligestilling i lokaldemokratiet

Fællesskab og foreningsliv – nøglen til et aktivt seniorliv i Brøndby

Fællesskab og foreningsliv – nøglen til et aktivt seniorliv i Brøndby

Seniorrådet og Ældre Sagen i Brøndby afholdt et inspirerende foredrag om fremtidens pensionister tilbage i november. Under debatten spurgte flere borgere: "Hvad med os, der ikke har brug for kommunal pleje i alderdommen?" Det er et vigtigt spørgsmål, som jeg gerne vil uddybe her. I Brøndby handler et aktivt seniorliv ikke kun om motion og aktiviteter – det handler om fællesskab og mening. Vi har allerede mange stærke tilbud til vores seniorer, men vi skal fortsat gøre en indsats for at sikre, at flere får mulighed for at være en del af et fællesskab. Foreningslivet spiller en afgørende rolle. Fra seniorklubber, kirkerne og idrætsforeninger til frivilligt arbejde og kulturelle arrangementer skaber det steder, hvor mennesker mødes, deler erfaringer og bygger relationer. Disse fællesskaber styrker den sociale sammenhængskraft og giver den enkelte glæde og livskvalitet. Vi ved, hvor vigtigt foreningslivet og de frivillige er for vores kommune. Derfor fejrer vi dem hvert år til Foreningsfesten Aktiv og FrivilligFredag som en anerkendelse af deres uvurderlige betydning. Deres indsats er hjørnestenen i et stærkt lokalsamfund. Ikke alle oplever dog fællesskabet af sig selv. Derfor gør vi en målrettet indsats med vores frivilligkonsulenter og forebyggende hjemmebesøg, så vi kan nå ud til dem, der tøver med at tage det første skridt. Vi arbejder for at sikre, at flere seniorer får muligheden for at opleve de sociale bånd, som kan gøre en forskel i hverdagen. Fællesskaber giver ikke kun glæde – de skaber håb og mening. Ensomhed er stadig en udfordring, som vi aldrig må negligere. Derfor skal vi fortsat stå sammen om at bygge de fællesskaber, der gør Brøndby til en kommune, hvor ingen seniorer står alene, og hvor alderdom bliver en tid fyldt med energi, sociale bånd og livsglæde.

Nytårstale ved Mattias Tesfaye, kransekage og champagne

Nytårstale ved Mattias Tesfaye, kransekage og champagne

Socialdemokratiet Brøndbyvester inviter alle vores medlemmer til NYTÅRSKUR Mandag den 13.januar 2025, kl.19:00 På Tjørnehøjgård Brøndbyvester Stræde 3.   Hvor bestyrelsen vil byde på champagne og kransekage. Så kom forbi og få sagt godt nytår til andre partikammerater. Nytårstale ved børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye Da vi gerne vil købe den rigtige mængde ind, må I gerne give besked til Jesper Stegler om i deltager på 21468810 eller jesperstegler@gmail.com inden den 1. januar 2025 På vegne af bestyrelsen Jesper Stegler

Nu får Brøndby også et ungeråd

Nu får Brøndby også et ungeråd

Børn og unge har ret til at blive hørt.

Budget 2025 er et godt budget set fra et børneperspektiv

Budget 2025 er et godt budget set fra et børneperspektiv

Prioritering af tidlige indsatser, mellemformer og læringsmiljøer skal sikre, at flere børn skal lykkes i folkeskolen, og flere unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse.

Spidskandidat til KV25 valgt

Spidskandidat til KV25 valgt

Mandag den 4. november 2024, kl. 12.00, udløb fristen for at anmelde sit kandidatur som spidskandidat til Kommunalvalg 2025, og ved udløbet, havde kun en enkelt person anmeldt sit kandidatur. Det er dog ikke en hvem-som-helst, der stod på den modtagne anmeldelse, der var fulgt af de krævede stillererklæringer fra medlemmer, der bakker op om kandidaturet. Det er nemlig Brøndby Kommunes nuværende socialdemokratiske borgmester, Maja Højgaard, der gerne vil stille op som spidskandidat. Det bliver første gang, hun stiller op som spidskandidat, men med en god ballast i form af jobbet som borgmester efter hun tog over fra Kent Max Magelund. Maja Højgaard, der er uddannet læge, 38 år, gift og mor til 2, skriver i sin motivation for ønsket om at blive spidskandidat bl.a. følgende: ”Brøndby er bygget på stærke værdier og fællesskaber i øjenhøjde. Det er en forpligtigelse, vi skal tage med ind i fremtiden.De kommende år kommer der mange udfordringer. Trængsel i vores børneinstitutioner og på vores plejecentre, vandet bliver vildere - fra himlen, havet og under jorden. Vi kan ikke nøjes med at gøre som vi plejer. Men det er vigtigt vi holder fast i de værdier vi plejer:Vi passer på hinanden. Vi vil være klar med omsorg når livet går ned af bakke. En dyb tro på fællesskaberne. Alderdommen skal være værdig og barndommen tryg. Vi tager ansvar.” Det er således tydeligt, at det er en spidskandidat, der har fokus på de udfordringer kommunen står overfor. Hendes DNA siger hende også, at Socialdemokratiet har løsninger og svar på mange af disse udfordringer. Men kun ved samarbejde og hårdt dedikeret arbejde i Kommunalbestyrelsen, på Rådhuset, fra de kommunale medarbejdere og fra frivillige og borgere i kommunen har vi en god mulighed for at komme i mål på alle områder. Formanden for den socialdemokratiske Kommuneforening, Per Jensen, udtaler, at med Maja som spidskandidat kan der sættes flueben ved de mange ønsker, der var til den nye spidskandidat. Det er en spidskandidat med erfaring fra regionspolitik, fra ungdomspolitik på landsplan og fra den kommunale politik og med et godt, stabilt og omfattende politisk netværk. Vi kan kun være tilfredse med at Maja Højgaard stiller sig til rådighed.

Valgkampen frem mod 18. november 2025 er nu sat i gang

Valgkampen frem mod 18. november 2025 er nu sat i gang

På et ekstraordinært repræsentantskabsmøde har de 3 partiforeninger i Brøndby vedtaget kørslen på vejen frem mod den kommunale valgdato 18. november 2025.  På mødet blev proceduren for valg af spidskandidat vedtaget, ligesom den første del af opstilling af de øvrige kandidater blev besluttet.  Der skal tages flere beslutninger inden for samme område de kommende uger og måneder. Nu er processen sat i gang.  Også partiets nye hjemmeside blev præsenteret denne aften. Den kan nu findes på adressen: www.soc-brondby.dk Og da Kent Max Magelund fratrådte som borgmester ult. juni 2024 og Maja Højgaard blev konstitueret som ny borgmester, trådte 1. suppleanten ind i stedet for Kent Max Magelund. Det var Henning Elmelund, der var denne suppleant. Han sad dog samtidigt som næstformand i Kommuneforeningen ved Socialdemokratiet i Brøndby. Det kunne han således ikke fortsætte med. Derfor blev der denne aften også valgt en ny næstformand for Kommuneforeningen. Valget faldt på Pia Olsen, der har flere tillidsposter i partiet bag sig, og dermed har den organisatoriske viden på plads og de historiske tråde trukket.  Herunder lidt billeder fra aftenens møde - den 28. oktober 2024.  

Medlemsmøde med minister i Brøndbyvester

Medlemsmøde med minister i Brøndbyvester

Der var inviteret til medlemsmøde den 22. oktober 2024. Det blev velbesøgt. Det blev informativt. Det blev med god debat

Bliv en del af fællesskabet

Bliv en del af fællesskabet

Gør en forskel. Vær med i fællesskabet. Bliv en del af holdet

6 partier ud af 7 bag budget 2025

6 partier ud af 7 bag budget 2025

Mandag den 23. september 2024 kunne Brøndby Kommune meddele, at 6 ud af de 7 partier i kommunalbestyrelsen havde indgået en budgetaftale for 2025. Du kan læse mere på kommunens hjemmeside, hvor der også er mange flere detaljer om forliget via dette link:  Budget 2025