Fokusområde 7

Et citat fra H.C. Andersen rammer det meget godt ind: ”At rejse er at leve”. Han vidste, at andre steder berigede ham som menneske. Andre steder havde andre kulturer.

På den måde bliver kulturen en del af dannelsen.

I Brøndby behøver man ikke at rejse for at leve. Vi har et mangfoldigt kulturliv. Det skal der værnes om. Det skal også styrkes.

Socialdemokratiet gik til valg på:

  • At fællesskab og mangfoldighed i kulturtilbuddet går hånd i hånd, så vi får flere med.
  • At vi gennem samskabelse involverer de lokale kræfter og styrker fællesskabet gennem interesser, netværk og fritidstilbud til alle borgere.
  • At vi ønsker fortsat at understøtte den folkeoplysende undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde.