Om du er ung eller gammel, så spiller både den mentale og fysiske sundhed en stor rolle. Vi skal derfor have mere fokus på den mentale og fysiske sundhed hos børn, unge og voksne.
Sundhedsprofilen for borgerne i Brøndby ligger på næsten alle parametre under gennemsnittet. Det vil vi være med til at ændre på.
Socialdemokratiet i Brøndby gik til valg på:
- At ansatte har den nødvendige tid til at give ældre, handicappede og svage borgere den pleje og omsorg, de behøver.
- At borgere i aldersgruppen 18-25 får den støtte som de behøver, når livet er svært. Dette vil vi gøre gennem en indsats, der fokuserer på livsmestring, rehabilitering og ved at skabe de bedst mulige rammer.
- At kommunen fortsætter indsatsen omkring borgere, der oplever sorg, ensomhed og/eller hvis liv bliver påvirket af svære omstændigheder hos pårørende.
- At det fortsat skal være trygt at blive ældre i Brøndby, og vi vil arbejde for nye og endnu bedre faciliteter på kommunens ældrecentre og bosteder.
- At foreningerne i kommunen får bedre muligheder for og motiveres til at indgå i samarbejder, der har til formål at forbedre den generelle sundhedsprofil.