Brøndby skal være en mere attraktiv bosætningskommune.
Her skal være et mere balanceret udbud af ejerformer og boligtyper. Det vil gøre det muligt at tiltrække nye, erhvervsaktive borgere og børnefamilier.
Det vil samtidig give Brøndbys borgere mulighed for at finde en god og attraktiv bolig.
Samtidig arbejder vi på at skabe økonomisk og socialt bæredygtige boligområder.
De skal have en afstemt vækst og en beboersammensætning med varieret alder og indkomst.
Socialdemokratiet gik til valg på:
- At fortsætte den tætte dialog med den almennyttige boligsektor i forhold til renoveringsplaner, beboersammensætning og udviklingsmuligheder.
- At fastholde den vedtagne plan for udbygning af kommunen i forhold til omlægning af erhvervsområder til boligområder.
- At fortsætte dialogen med nuværende og fremtidige investorer i forhold til bygning af boliger.
- At fortsætte den aktive erhvervspolitik, der tiltrækker og fastholder virksomheder i kommunen til glæde for såvel kommunen som borgerne.