Prioritering af tidlige indsatser, mellemformer og læringsmiljøer skal sikre, at flere børn skal lykkes i folkeskolen, og flere unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse.
Mandag den 4. november 2024, kl. 12.00, udløb fristen for at anmelde sit kandidatur som spidskandidat til Kommunalvalg 2025, og ved udløbet, havde kun en enkelt person anmeldt sit kandidatur. Det er dog ikke en hvem-som-helst, der stod på den modtagne anmeldelse, der var fulgt af de krævede stillererklæringer fra medlemmer, der bakker op om kandidaturet. Det er nemlig Brøndby Kommunes nuværende socialdemokratiske borgmester, Maja Højgaard, der gerne vil stille op som spidskandidat. Det bliver første gang, hun stiller op som spidskandidat, men med en god ballast i form af jobbet som borgmester efter hun tog over fra Kent Max Magelund. Maja Højgaard, der er uddannet læge, 38 år, gift og mor til 2, skriver i sin motivation for ønsket om at blive spidskandidat bl.a. følgende: ”Brøndby er bygget på stærke værdier og fællesskaber i øjenhøjde. Det er en forpligtigelse, vi skal tage med ind i fremtiden.De kommende år kommer der mange udfordringer. Trængsel i vores børneinstitutioner og på vores plejecentre, vandet bliver vildere - fra himlen, havet og under jorden. Vi kan ikke nøjes med at gøre som vi plejer. Men det er vigtigt vi holder fast i de værdier vi plejer:Vi passer på hinanden. Vi vil være klar med omsorg når livet går ned af bakke. En dyb tro på fællesskaberne. Alderdommen skal være værdig og barndommen tryg. Vi tager ansvar.” Det er således tydeligt, at det er en spidskandidat, der har fokus på de udfordringer kommunen står overfor. Hendes DNA siger hende også, at Socialdemokratiet har løsninger og svar på mange af disse udfordringer. Men kun ved samarbejde og hårdt dedikeret arbejde i Kommunalbestyrelsen, på Rådhuset, fra de kommunale medarbejdere og fra frivillige og borgere i kommunen har vi en god mulighed for at komme i mål på alle områder. Formanden for den socialdemokratiske Kommuneforening, Per Jensen, udtaler, at med Maja som spidskandidat kan der sættes flueben ved de mange ønsker, der var til den nye spidskandidat. Det er en spidskandidat med erfaring fra regionspolitik, fra ungdomspolitik på landsplan og fra den kommunale politik og med et godt, stabilt og omfattende politisk netværk. Vi kan kun være tilfredse med at Maja Højgaard stiller sig til rådighed.
På et ekstraordinært repræsentantskabsmøde har de 3 partiforeninger i Brøndby vedtaget kørslen på vejen frem mod den kommunale valgdato 18. november 2025. På mødet blev proceduren for valg af spidskandidat vedtaget, ligesom den første del af opstilling af de øvrige kandidater blev besluttet. Der skal tages flere beslutninger inden for samme område de kommende uger og måneder. Nu er processen sat i gang. Også partiets nye hjemmeside blev præsenteret denne aften. Den kan nu findes på adressen: www.soc-brondby.dk Og da Kent Max Magelund fratrådte som borgmester ult. juni 2024 og Maja Højgaard blev konstitueret som ny borgmester, trådte 1. suppleanten ind i stedet for Kent Max Magelund. Det var Henning Elmelund, der var denne suppleant. Han sad dog samtidigt som næstformand i Kommuneforeningen ved Socialdemokratiet i Brøndby. Det kunne han således ikke fortsætte med. Derfor blev der denne aften også valgt en ny næstformand for Kommuneforeningen. Valget faldt på Pia Olsen, der har flere tillidsposter i partiet bag sig, og dermed har den organisatoriske viden på plads og de historiske tråde trukket. Herunder lidt billeder fra aftenens møde - den 28. oktober 2024.
Der var inviteret til medlemsmøde den 22. oktober 2024. Det blev velbesøgt. Det blev informativt. Det blev med god debat
Velkommen til Socialdemokratiet i Brøndby Kommune.
I Socialdemokratiet i Brøndby har vi en Kommuneforening. Dette er bl.a. til at forestå den kommunale valgkamp og koordinering på tværs og mellem partiforeningerne. Som eksempel er denne hjemmeside drevet af Kommuneforeningen.
Du kan finde frem til Kommuneforeningen og de tre partiforeninger via nedenstående: