Læs mere om hvad Beskæftigelsesudvalget har været beskæftiget med.... | Kære partifælle. Velkommen til nyhedsmail nr. 5 i den korte række af nyhedsmails med en præsentation af de faste udvalg i Brøndby Kommunalbestyrelses regi.  Hen

Kan du ikke læse nyhedsbrevet? Se det online

  Harun Muharemovic

Kære partifælle.

Velkommen til nyhedsmail nr. 5 i den korte række af nyhedsmails med en præsentation af de faste udvalg i Brøndby Kommunalbestyrelses regi. 

Hensigten med disse nyhedsmails er både at informere om det arbejde vores dygtige KB-medlemmer udfører til daglig og at gøre dig lidt nysgerrig på mere. Måske mere i form af et kandidatur til næste års Kommunalvalg. Måske nysgerrig i forhold til at være med til at påvirke den politik, vi går til valg på inden for dette politik-område. 

Vi når nemlig hele rækken af udvalg rundt, og den 27. januar 2025 inviterer vi alle til en kickstart af valgkampen, kickstart af udviklingen af valgprogrammet og kickstart af din tid som potentiel kandidat til Kommunalbestyrelsen. Ja, det er jo faktisk som et Kinderæg: Hele tre ting!!

Denne nyhedsmail har fokus på Beskæftigelsesudvalgets område, hvor Harun Muharemovic er formand.

Redaktøren vil ikke undlade at gøre opmærksom på, at der netop på hjemmesiden er lagt en nyhed op vedr. det kommende Ungeråd i Brøndby. Det kan du læse mere om via dette link!

Redaktøren af nyhedsmailen har stillet alle udvalgsformænd samme 4 spørgsmål:

1. Nævnt de 3 mest markante beslutninger truffet i dit udvalg
2. Hvad er på vej indenfor udvalgets område frem mod sommeren 2025
3. Hvilke målsætninger er der på dit udvalgsområde for de næste 2-3 år og
4. Er der i dit udvalgsområde emner, du særligt er optaget af og hvorfor?

Harun har sendt følgende svar på redaktørens spørgsmål:

Jeg har fået fornøjelsen af at skrive lidt om det udvalg, jeg er formand for - nemlig Beskæftigelsesudvalget. Jeg har været formand siden foråret, hvor Maja Højgaard blev borgmester efter Kent Magelund.

Beskæftigelsesudvalget beskæftiger sig med vigtige og essentiel del af vores velfærdssamfundet - nemlig arbejdsstyrken - både den del af den, der er på arbejdsmarkedet, skal på arbejdsmarkedet og som af forskellige årsager ikke er på arbejdsmarkedet. Jeg vil vove at påstå, at det nok også er det område, der har den bredeste lovgivning.

Nævnt de 3 mest markante beslutninger truffet i dit udvalg:

Der sker mange spændende ting på beskæftigelsesområdet, men hvis jeg skal fremhæve tre stykker, så vælger jeg helt klart.

Individuelt Planlagt Job med Støtte (IPS):

I september 2022 besluttede Beskæftigelsesudvalget at implementere metoden Individuelt Planlagt Job med Støtte (IPS) som led i et styrket samarbejde på tværs af sektorer. Målet er at hjælpe flere borgere med fysiske og psykiske handicap i job eller uddannelse. Fra oktober 2022 til oktober 2024 har 61 borgere deltaget i et IPS-forløb, hvoraf 67 procent af de afsluttede eller efterværnsdeltagere er kommet i arbejde eller uddannelse. Forløbene varer i gennemsnit 129-169 dage og omfatter hovedsageligt aktivitetsparate borgere og sygemeldte. Indsatsen, som endnu ikke har nået sin fulde kapacitet, vurderes ud fra tre kriterier: tilknytning til arbejdsmarkedet, progression for deltagerne og styrket samarbejde med regional psykiatri.

Projektet om jobrotation:

Jobrotationsordningen i samarbejde med ældreplejen gør det muligt at opkvalificere medarbejdere gennem efteruddannelse, mens ledige vikarer erstatter dem midlertidigt. Sådan sikrer vi efteruddannelse og varme hænder.

Lommepengejob:

Lommepengejob giver unge mellem 14-17 mulighed for at få et job hos en virksomhed i en nogle måneder, hvor kommunen betaler lønnen til den unge. Meningen er, at det skal give de unge en nemmere adgang til arbejdsmarkedet. I budget for 2025 har vi udvidet ordningen til også at omfatte kommunale arbejdspladser.

Hvad er på vej indenfor udvalgets område frem mod sommeren 2025, og hvilke målsætninger er der på dit udvalgsområde for de næste 2-3 år?

Regeringen har bebudet, at der kommer til at ske store ændringer på beskæftigelsesområdet, og derfor venter vi spændt på beskæftigelsesreformen, som beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen efter alt at dømme skal præsentere en gang i februar 2025.

Her bliver det spændende at se, hvordan vi skal implementere nogle af de lovændringer, der kommer, og hvordan kommunen skal udfylde sin rolle, når jobcenterstrukturen ændres fundamentalt eller måske en da helt fjernes (som regeringens ekspertgruppe foreslog det). Uanset hvad, så er en ting rimelig tydelig - beaukratiet bliver nok mindre og loven simplere. Det betyder, at vi som kommune og vores ansatte får mere plads til eget skøn, og et pålægger os et stort ansvar. Det arbejde vil jeg glæde mig til at dykke mere ned i sammen med udvalget.

Derudover bliver det spændende at følge op på arbejdet med, hvordan vi får vores andel af de 40.000 unge, som er “udenfor” systemet “ind” i systemet igen, forhåbentligt se vores nye Ungeråd blomstre og så være med til at styrke og udvikle de mange gode initiativer, vi har sat i søen.

Er der i dit udvalgsområde emner, du særligt er optaget af og hvorfor?

Som socialdemokratisk kommunalbestyrelsesmedlem, som tilmed er ansat i en fagforening er det afgørende for mig, at vi styrker indsatsen for at få unge i arbejde og samtidig giver vores borgere mulighed for at få et kompetenceløft. Vi skal sikre, at vores arbejdsstyrke står stærkt i mødet med fremtidens krav og muligheder.

For at lykkes med det, er det vigtigt, at vi som kommune samarbejder tæt med arbejdsmarkedets parter. Vi har allerede et godt samarbejde med DI, men jeg mener, det er lige så vigtigt at inddrage FH og de mange tillidsrepræsentanter ude på arbejdspladserne. Tillidsfolkene har en unik adgang til både medarbejdere og arbejdsgivere og kan ofte være nøglen til at skabe en god indgang til arbejdspladserne for vores borgere.

Hvis vi for alvor skal skabe flere og bedre kvalifikationer blandt vores borgere – og sikre, at unge som ældre, sårbare og udsatte får en god adgang til arbejdsmarkedet – kræver det en samlet indsats. Det handler om at åbne dørene til nye muligheder og sikre, at alle får mulighed for at bidrage til og være en del af fællesskabet.

Som kommune har vi en vigtig rolle i at facilitere og styrke dette samarbejde, så vi skaber konkrete løsninger, der gør en forskel. Sammen kan vi sikre, at ingen bliver efterladt på perronen.

Hvis du har lyst til at vide mere om beskæftigelsesområdet eller hvis du har nogle input - negative, som positive, er du altid, velkommen til at kontakte mig på harmu@brondby.dk, så skal jeg nok sørge for en varm kop kaffe og en kold vand.

God jul og godt nytår!