Hvis du ikke nåede frem til medlemsmødet om budget 2025, så er der lidt her. Og der er også nyt fra Fællesledelsen om lidt af hvert. | Informationsmøde om budget 2025 Onsdag den 2. oktober 2024 var medlemmerne inviteret til informationsmøde om budgetaftalen for budget 2025. Mødet blev afholdt

Kan du ikke læse nyhedsbrevet? Se det online

Holdet

Uge 40/2024

Socialdemokratiet i Brøndby informerer

Informationsmøde om budget 2025

Onsdag den 2. oktober 2024 var medlemmerne inviteret til informationsmøde om budgetaftalen for budget 2025. Mødet blev afholdt i VIP-lokalet i Brøndbyhallen. I en sidebemærkninger konstateret, at det lokale faktisk egner sig godt til flere af vores arrangementer.

Mødet var sat til 2 timer - fra kl. 17.00 - 19.00 - og partiet var vært ved en bid brød og en vand undervejs i forløbet.

Borgmesteren, Maja Højgaard, havde til mødet udarbejdet et lille præsentationsmateriale, og ovenstående billede er hentet fra dette materiale. Det beskriver meget godt den opfattelse, der har været både af forhandlingsånden i Kommunalbestyrelsen, og også vigtigheden af, at vi som socialdemokrater er et hold og står bag vores valgte politikere i deres arbejde med at få gode løsninger for kommunens borgere og virksomheder med udgangspunkt i den økonomi, der forhandles frem via Kommunernes Landsforening og Finansministeren.

Generelt kan der siges følgende om budgettet:

- Seks ud af syv partier med i aftalen

- Vi er nu 40.000 Brøndbyborgere

- Første prioritet er fortsat kan levere en god velfærd til alle borgere – nye som gamle

- Vi har fået et historisk højt anlægsbudget (161 mio. kr.) og vi har fået 25 mio. kr. ekstra i de mellemkommunale forhandlinger til service.

- Vores bygninger er ældre og klimaet er hårde ved dem.

- Vi holder skatten i ro

Maja gennemgik derefter de enkelte politikområder godt støttet af formændene for udvalgene, gruppeformanden og de udvalgsmedlemmer, der var tilstede. Spørgelysten var stor. Og det var på både det, der var budgettal på og på historiske detaljer. Svarene var tilsvarende mange og ofte også meget præcise. Et par enkelte områder kræver en efterfølgende opfølgning. 

Alt i alt en rigtig god aften, der blev holdt indenfor den afsatte tid. Og det bliver ikke sidste gang, vi tager en "svingom" på denne måde om et godt emne. Ca. 30 medlemmer var mødt frem, og lad det tal endelig gerne stige fremover. 

Du kan læse detaljeret om budget 2025 via linket herunder. God læselyst - og er der noget, der er uklart, så tag fat i formanden for udvalgsområdet. Det er en Socialdemokrat.

 

Link til budget 2025: Ny borgmester i Brøndby lander bredt forlig med fokus på børn og ældre (brondby.dk)

Ny hjemmeside på vej

Vi er lige nu ved at lægge sidste hånd på vores nye hjemmeside. Det bliver et et design, så den ligner hele partiets hjemmeside. Men det bliver med lokale nyheder, lokale informationer, dine lokalt valgte politikere på, valgprogram og kontaktoplysninger.

Hjemmesiden skal være et bindelink i hverdagen, men særligt skal den være en kommunikationsplatform op til valg, under valg og efter valg. 

Vi bestræber os meget på at få en hjemmeside med god funktionalitet, aktuelle nyheder og nyttige informationer. Når vi går i luften med hjemmesiden, vil vi på et tidspunkt også kontakte dig elektronisk for at høre om din oplevelse af hjemmesiden. 

Lige nu vil vi tillade os at sige: Glæd dig til siden. Det er et flot design, den laves i, og alle i fællesledelsen og partiforeningernes bestyrelse lægger sig i selen for at komme med input.

Ændringer i A-gruppen i Kommunalbestyrelsen

Med udgangen af juni 2024 trådte Kent Max Magelund tilbage som borgmester. Ved samme lejlighed valgte har at gå på pension og træde ud af kommunalbestyrelsen. Det skete af egen fri vilje og efter længere tids overvejelser og forberedelse.

Med Kents meddelelse om stop som borgmester, blev der også sat gang i en intern valgproces i den socialdemokratiske gruppe i Kommunalbestyrelsen. Efter en kort, intens ”valgkamp” førte en afstemning i gruppen til valg af Maja Højgaard som ny borgmesterkandidat. Denne indstilling blev efterfølgende fulgt af Kommunalbestyrelsen, der valgte Maja Højgaard som kommunens nye borgmester resten af valgperioden. Og med Kents udtræden af Kommunalbestyrelsen, skulle der også en suppleant ind. Det blev 1. suppleanten, Henning Elmelund.

Ved overgangen til Maja som borgmester, blev det også overgangen til brug af en gruppeformand i den socialdemokratiske gruppe. Her faldt valget på Harun Muharemovic. Gruppeformanden står for mødeledelse på gruppemøderne, fremlægger partiets fælles holdninger til sagerne ved Kommunalbestyrelsesmøderne (dog med input fra udvalgsformænd og -medlemmer), ligesom Harun også skal være bindeled til medierne omkring partiets officielle orienteringer.

Med ovenstående konsekvenser som udgangspunkt, så konstituerede Kommunalbestyrelsen sig som følger for så vidt de socialdemokratiske medlemmer:

Borgmester Maja Højgaard

1.viceborgmester Syed Aejaz Haider Bukhari

Økonomiudvalget
Formand: Maja Højgaard
Medlem: Harun Muharemovic
Medlem: Anette Pilmark
Medlem: Franz Hansen

Teknik- og Miljøudvalget
Formand: Finn Andersen
Medlem: Arno Hurup Christiansen
Medlem: Franz Hansen

Børne- og Skoleudvalget
Formand: Anette Pilmark
Medlem: Arno Hurup Christiansen
Medlem: Mahmut Erdem

Social- og Sundhedsudvalget
Medlem: Hajg Zanazanian
Medlem: Mahmut Erdem
Medlem: Henning Elmelund

Beskæftigelsesudvalget
Medlem: Harun Muharemovic
Medlem: Michael Buch-Barnes
Medlem: Hajg Zanazanian

Idræts- og Fritidsudvalget
Formand: Michael Buch-Barnes
Medlem: Harun Muharemovic
Medlem: Syed Aejaz Haider Bukhari

Kulturudvalget
Formand: Syed Aejaz Haider Bukhari
Medlem: Anette Pilmark
Medlem: Henning Elmelund

 

Din lokale partiforening - de åbne møder:

For at gøre det lettere for dig at komme i gang med deltagelse i møderne i respektive partiforeninger. Når hjemmesiden går i luften, så kommer der også et link til hjemmesiden for hver enkelt partiforening.

Her er der lige lidt indledende oplysninger:

Brøndby Strand:

Hvor: Langbjergskolen i kælderen
Hvornår: 3. torsdag i hver måned - dog ikke juli
Formand Michael Buch-Barnes - mail: fmd_strand@soc-brondby.dk

Brøndbyvester:

Hvor: Brøndbyvester Stræde 3, 2605 Brøndby
Hvornår: 2. mandag i hver måned kl.. 19.00 - dog ikke juli. 
Formand Jesper Stegler - mail: fmd_vester@soc-brondby.dk

Brøndbyøster:

Hvor: Nørregårdsskolen, Horsedammen ved siden af tennisklubben
Hvornår: 1. mandag i hver måned - dog ikke juli
Formand Rune S. Krog - mail: fmd_oester@soc-brondby.dk

Fællesledelsen:

Hvor: På skift mellem partiforeningerne
Hvornår: Sidste mandag i måneden.
Formand Per Jensen - mail: kommuneformand@soc-brondby.dk